Lyd i etageadskillelser

Etageadskillelser med beton (letbeton, klinkerbeton etc.) opnår p.g.a. sin større egenvægt bedre lydisolering end tilsvarende bygningsdele af træ (og andre lette materialer). Den lydreduktion og det trinlydniveau, der opnås ved anvendelse af tunge etageadskillelser, afhænger af flere faktorer:

• Vægten af etageadskillelsen
• Svømmende gulv på oversiden
• Nedstroppet loft på undersiden

Trin- og luft-lydisolering

Trinlydisolering er et udtryk for en etageadskillelses evne til at reducere den lyd, som opstår ved gang eller banken, før den kan høres i rummet nedenunder. Trinlydniveauet betegnes L´n,w  og lydstyrken måles i dB (decibel). Jo mindre L´n,w  -værdi etageadskillelsen har, des større trinlydisolerende evne har den.

Luftlydisolering er et udtryk for materialers lydabsorberende egenskaber mod intern eller ekstern støj. Med luftlydisolering reduceres risikoen for stående lydbølger mellem bygningsdelens yderflader. De lydabsorberende egenskaber nedsætter efterklangstiden og derved lydniveauet i rummet. Luftlydisolation betegnes R´w (Rw). Jo større R´w –værdi des bedre luftlydisolation.

Lydreduktion

• 1 dB: Kan lige netop høres
• 3 dB: Kan meget tydeligt høres (svarer til ændring af høreindtrykket på 20 %)
• 6 dB: Væsentlig reduktion (svarer til ændring af høreindtrykket på 35 %)

Udførelse

Det er nødvendigt for en effektiv trinlydisolation at få brudt den faste forbindelse mellem gulv og loft på over- og undersiden af etageadskillelsen. Ved svømmende gulvkonstruktioner opbygget med Lewis®, Hody®, Op-Deck® og Max4® vil henholdvis Eftex trinlydsstrimlerne og Eftex trinlydsmåtten hindre en fast forbindelse til den bærende etageadskillelse og derved virke trinlyddæmpende. Det er vigtigt at alle samlinger ved tilstødende bygningsdele (vægge, rør etc.) er tilsvarende lydisoleret. Dette kan med fordel udføres med Lewis® brandhæmmende randisolering. Hermed er eventuelle brandkrav også opfyldt.

Eftex trinlydsstrimmel

Eftex trinlydsstrimmel er lyddæmpnings materiale af højeste kvalitet, og har som produkt været på markedet i 40 år. Sylomer anvendes eksempelvis ved sporrenoveringer, såsom Metro station i København, eller som lydisolering af vindmøllers fundamenter.

Eftex ApS anvender Eftex trinlydsstrimmel som underlag til vore løsninger indenfor etageadskillelser. Se bl.a. Lewis Brochure Eftex trinlydsstrimmel under downloads.

Med Eftex trinlydsstrimmel er Eftex ApS i stand til at reducere både luft og trinlyd med op til 40 % i forhold til traditionelt opbyggede gulve i spånplade og gips.

Sonus S-5

Trinlydsdæmpning til anvendelse ovenpå stålbjælker. Sonus S-5 er en tynd trinlydsdæmpende strimmel af høj kvalitet. Sonus S-5 er er lavet af genbrugsdæk og specialdesignet til brug i kombination med LEWIS Svalehaleplader.

Sonus S-5 har en maksimal belastning på 0,4MPa og en maksimal periodisk belastning på 3MPa. Sonus S-5 er TGA godkendt til vådrum.

Sonus W-15

Trinlydsdæmpning til anvendelse ovenpå træbjælker. Sonus W-15 er en tynd trinlydsdæmpende strimmel af høj kvalitet. Sonus W-15 er lavet af genbrugsdæk og specialdesignet til brug i kombination med LEWIS Svalehaleplader.

Sonus W-15 har en maksimal belastning på 0,2MPa og en maksimal periodisk belastning på 2MPa. Sonus W-15 er TGA godkendt til vådrum.

Eftex trinlydsmåtter

Eftex trinlydsmåtter er et ultratyndt produkt med højeste standard indenfor trinlydsregulering.

Trinlydsmåtte Standard

Trinlydsmåtte som anvendes direkte på eksisterende gulv, hvorpå man kan montere alt fra trægulve til gulvtæpper. Denne løsning giver en trinlydsreduktion på mellem 15-25 dB. Sonus Standard har en godstykkelse på 2 mm.

Trinlydsmåtte Ceramic

Trinlydsdæmpning til anvendelse i vådrum direkte på eksisterende gulv. Herpå kan monteres keramiske klinker. Denne løsning giver en trinlydsforbedring på 16 dB og er en optimal løsning når pladsen er trang. Sonus Ceramic har en godstykkelse på 3 mm.

Trinlydsmåtte Prima

Trinlydsdæmpning hvorpå man kan montere Max4 produktet. Denne løsning giver i denne sammenhæng en trinlydsforbedring på 27 dB. Samlet er denne konstruktion en optimal løsning hvis man ønsker gulvvarme og lyddæmpning i samme løsning. Sonus Prima har en godstykkelse på 6 mm.

Pris

Eftex ApS forhandler sine produkter igennem trælaster og byggemarkeder i Danmark, og priser skal rekvireres hos den enkelte trælast. Eftex ApS stiller sig gerne til rådighed med hensyn til teknisk rådgivning.